Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur:
1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt.
2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset.
4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer.
5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset.

Aerob (af græsk: aer = luft + bios = liv) er betegnelsen for biologiske processer, som kun kan foregå, når der er fri ilt til stede.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search